Skal kæmpe om de tyske turister
Markedschef Mads Schreiner, VisitDenmark Hamborg fortalte om de feriesøgeord, som tyskerne skriver på Google ved en turismekonference i Bangs Have Pavillonen onsdag. Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Mange millioner af tyskere har kig på Danmark som feriested
LOLLAND-FALSTER Danske hotdogs, fiskefileter og masser af fred og ro er højt prioriteret, når tyskerne skal vælge feriedestination, men den danske hygge har masser af konkurrence, og der skal kæmpes for at trække de tyske turister til.
De 150 deltagere ved tirsdagens turismekonference i Maribo kunne gå hjem med visheden om, at tyskerne sætter Danmark højt som feriedestination. 11,6 millioner tyskere siger, at de er interesserede i at holde ferie hos de danske naboer - og det er ikke kun nordtyskere. Selv i det sydlige Tyskland har man fået øje på Danmark.
Men der skal kæmpes for at lokke turisterne til landet, forklarede markedschef Mads Schreiner fra VisitDenmark Hamborg.
- 85 procent af dem, der pegede på Danmark som et interessant feriested, kunne også tænke sig at holde ferie i Tyskland, og mange ville også til Spanien.
For at få fat i de tyske turister hander det om at kende dem, og her bør de lokale feriesteder især kigge på børnefamilier, der ofte tager bedsteforældrene med, og turister som kommer på kortere opholde. De lange ferier dropper flere og flere tyskere for i stedet at tage på flere kortere ferieophold.
Læs også artiklerne:
"Kulturen er en drivkraft i turismen" og "Masser af tyske turister" i torsdagens Folketidende.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker