Skal skabe mere synlighed
Formand Finn Larsen og næstformand Jørgen Rassi Rassmussen med den nye pjece, som nu skal fordeles ud til skoleelever og siden gives videre til nye borgere i kommunen. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Formand: - Foreningerne i pjecen repræsenterer cirka 13.000 medlemmer, og i en tid hvor befolkningstallet falder, stiger det faktisk lidt i foreningerne.
LOLLAND Med corona-støttemidler i ryggen har Sportsråd Lolland skabt en helt ny pjece, der skal sikre at kommunens foreninger bliver endnu mere kendte blandt borgerne. Pjecen kom fra trykkeriet i går, og skal nu i første omgang uddeles til kommunens folke- og privatskole-elever.,
Næstformand Jørgen Rassi Rasmussen har stået bag pjecen, og han glæder sig over resultatet. Her kan enhver, som ønsker at dyrke idræt, slå op og finde ud af, hvilke muligheder, der er i kommunen.
- Foreningerne i pjecen repræsenterer cirka 13.000 medlemmer, og i en tid hvor befolkningstallet falder, stiger det faktisk lidt i foreningerne, forklarer formanden for Sportsråd Lolland, Finn Larsen.
Ud over at pjecen vil blive delt ud på skolerne, vil den også komme med, når kommunen tager imod nye borgere, og ved bosætningsarrangementer.
- Her oplever vi altid, at der er stor interesse for, hvilke idrætstilbud der er i kommunen, forklarer Finn Larsen.
Foreningerne og oplysningerne er hentet gennem foreningsportalen, og man har valgt blot at bringe foreningsnavn, og en kontaktperson med email.
- Vi skal ikke være skyld i, at formanden bliver ringet op hele tiden med spørgsmål, fordi et mobilnummer står i pjecen. I stedet for kan man henvende sig på email, siger Jørgen Rassi Rasmussen.
Håbet er, at pjecen kan holde i cirka fire år, inden man skal tage stilling til at lave en ny, og det kan også være at den ender på internettet.
Som et lille ekstra indhold, kan man i pjecen også se hvem, som arbejder i kultur- og fritidssektoren, og hvad deres arbejdsområde er.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde