Det kan være temmelig indviklet at fínde ud af, hvad man må og ikke må i en bil på gule plader. Derfor er SKAT med på nogle af de skolestarts-tjek, som politiet foretager.
- Vi er først og fremmest med for at vejlede forældrene, om hvad de må og ikke må med deres gulpladebil, fortæller projektleder for SKATS gulpladeindsats i regionen Brian Bøgh Jensen.
SKAT var med i Nakskov og Søllested onsdag morgen, og her fandt man da også et par bilister, der overtrådte reglerne.
- Vi skrev dem ned, og i gentagelelsestilfælde falder hammeren, fortæller Brian Bøgh Jensen.
Reglerne for privat transport i gulpladebiler er ikke nemme at hitte rede i: Der er ikke problemer med skolekørsel, hvis man betaler den højere afgift og kører med det mærke, hvorpå der står, at bilen må bruges til privat befordring. Der er heller ikke problemer, hvis man kører til arbejde i en specialindrettet håndværkerbil, og sætter lille Peter af ved skolen.
Men har man en gulpladebil, man trækker fra i skat som udelukkende erhvervsbil, er afsætning af børn ved skolen ikke lovligt. Det kan faktisk blive temmelig dyrt, for så har man anvendt en erhvervsbil til private formål.
Brian Bøgh Jensen fortæller, at SKAT ikke kun kontrollere plader ved skolerne, men også på landevejene. Og her falder hammeren første gang, hvis man overtræder reglerne.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker