Arkæolog ved Museum Lolland-Falster, Kasper Høling Søsted er begejstret for detektørernes mere end 100 fund af danefæ, da 70 mennesker fra Danmark, Sverige Norge og Tyskland i weekenden gik på skattejagt med metaldetektorer på Lolland.
Foruden et lille hængesmykke af guld, en berlok, blev der også fundet en guldring ved Vindeby på Nordlolland, fortæller arkæologen.
- Den er fra middelalderen, højst 1200-tallet. Det er en glat ring af hamret guld, altså uden stene eller andre dekorationer. Man kan godt sige, at det er en unisex-ring, men den er for lille til, at jeg kan passe den.
Men selv om ringen kunne have passet på fingeren beholder hverken Kasper Høling Søsted eller andre de fine fund. De bliver sendt til Nationalmuseet til registrering og vurdering og vil sandsynligvis senere blive sendt retur til Museum Lolland-Falster, hvor de vil blive udstillet.
Foruden de nævnte guldsmykker blev der fundet flere interessante mønter, blandt andet en byzantinsk sølvmønt fra omkring år 800, samt en fibel.
- Men ellers leder vi stadigvæk efter støbeforme, for finder vi dem, så har vi fundet en handelsplads. Og den er der ét eller andet sted ved kysten, siger Kasper Høling Søsted.
Ulla Rüth
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet