Det gik som ventet: Skoleforliget holdt, og det er nu virkeligheden, at når klokken ringer ud til sommerferie næste gang, skal elever og lærere på Møllemarkskolen i Nakskov og Halsted Skole sige farvel til deres skoler for altid.
Begge skoler lukkes med virkning fra 1. august 2008, besluttede et flertal i Lolland Byråd torsdag aften. Vestenskov Skole, ligeledes på Vestlolland, skal bruges i en overgangsfase, men skal også lukkes. Socialdemokraterne, Venstre, Dansk Folkeparti og Lokallistens Bjarne Larsen stå bag beslutningen, mens SF's byrådsgruppe og den konservative Henrik W. Møller stemte imod.
Flertalsbeslutningen betyder, at Lolland Kommune med virkning fra 1. august 2008 inddeles i fire skoledistrikter. I Rødby-Holeby skal overbygningen på Havneskolen fremover flyttes til Rødby Skole. Det sker med virkning fra det kommende skoleår.
Samme proces skal eleverne i 7. til 9. klasse på Madeskovskolen i Nakskov også fremover igennem, men først med virkning fra 1. august 2009, hvor eleverne enten skal på Stormarkskolen eller Byskolen i Nakskov. Byrådet gav børne- og skoleudvalget bemyndigelse til selv at stå for at føre den nye skolestruktur ud i livet i samarbejde med forældre og lærere.
Marianne Knudsen
mk@folketidende.dk
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde