Skuffet borgmester: Intet fremskudt færgeleje
Forslaget om et fremskudt færgeleje er ikke med i regeringens infrastruktur-udspil. Foto: Grafik: Philip Rasmussen, By & Landskab
Grafik: Philip Rasmussen, By & Landskab
Borgmester erklærer sig på en gang skuffet og optimistisk - kampen for et færgeleje vil fortsætte.
TÅRS Års arbejde for at få afsat penge til at gennemføre en vvm-undersøgelse af et fremskudt færgeleje ved Tårs har endnu ikke givet resultat. Færgelejet nævnes således ikke med ét ord i det udspil til en infrastrukturplan, som regeringen præsenterede i går og nu skal til at forhandle om.
- Jeg er en lille smule ærgerlig over, at vi ikke har fået en melding om det fremskudte færgeleje, siger borgmester Holger Schou Rasmussen (S), der dog tilføjer, at han også er optimistisk.
Med i udspillet fra regeringen er nemlig også en pulje på 10 milliarder kroner, der kan forhandles om.
- Der vil vi selvfølgelig prøve at skubbe den ind, siger han.
Og som tidligere omtalt i Folketidende har en bred skare af transportordførere meldt ud, at de ønsker at arbejde videre med færgeleje-idéen, der vil kunne skære en væsentlig bid af overfartstiden mellem Lolland og Langeland.
Holger Schou Rasmussen tilføjer i øvrigt en undren over, at regeringen til gengæld gerne vil have en undersøgelse af en fast forbindelse mellem Als og Fyn, hvor der er halvt så meget trafik som mellem Lolland og Langeland.
- Jeg har som medlem af regeringspartiet forsøgt at skubbe på, at det fremskudte færgeleje kom med i dette oplæg, men man valgte altså i stedet omfartsvejen (omfartsvejen ved Nørreballe, red.), bemærker folketingsmedlem Lennart Damsbo-Andersen.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker