Skyerne vinder i denne weekend

Foret vindjakke og en lille folde-ud-paraply i lommen.

Sådan ser den anbefalede påklædning ud, når politikerne i weekenden skal på gaden for at kapre vælgere til valget 13. november.

Lørdag bliver mest tør og med mulighed for lidt sol, men op ad dagen frisker vinden op, og temperaturen sniger sig kun lige forbi de 10 grader.

Søndag blæser det op, og selv om de østlige egne muligvis går tørskoede gennem søndagen, byder eftermiddagen ifølge meteorologerne på regn i det vestlige egne. Vinden bliver jævn til hård, og heller ikke søndag sniger temperaturen sig meget over de 10 grader.

/ritzau/




Offentliggjort Sidst opdateret