Slået ned på perron

En 18-årig ung mand fra Maribo anmeldte i går et besynderligt voldstilfælde på perronen på Maribo Station onsdag aften. Den 18-årige stod på perronen og ville stige på toget, men afventede at andre passagerer steg ud.
 
Heriblandt en ung mand, der pludseligt stirrede på den 18-årige. Han kaldte ham "bøsserøv" og slog den 18-årige med et knytnæveslag i hovedet helt uden nogen påviselig grund. Den 18-årige kendte ikke gerningsmanden, men havde set ham før.
 
Han karakteriseres som 20-23 år gammel, 185-90 centimeter høj og muskuløs af bygning. Han havde barberet hovedbund.




En 18-årig mand er blevet slået ned på Maribo Station

Offentliggjort Sidst opdateret