SLUKKER LYSET VED DOMKIRKE
Også domkirken skal spare på energien. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Menighedsråd har besluttet at slukke for udendørsbelysningen i vintermånederne på grund af stigende energipriser.
MARIBO: Lige som alle andre skal domkirken skrue ned for energiforbruget.
Stigende energipriser og Mette Frederiksen-regeringens opfordring til at spare på el-forbruget har fået menighedsrådet til at beslutte sig for at slukke for udendørsbelysningen i vintermånederne.
Men også inde i domkirken spares der på strøm-forbruget.
I sideskibene vil belysningen være slukket. Lysekronerne er udstyret med sensorer, så de er kun tændt, når der er nogen i kirken.
- Selvfølgelig skal vi også spare på strømmen. Vi vil gerne sende de rigtige signaler, siger formand for menighedsrådet Susanne Hviid.
Selvfølgelig skal vi også spare på strømmen. Vi vil gerne sende de rigtige signaler.
Susanne Hviid, formand for Maribo Domkirkes menighedsråd
Tæpper til sognebørnene
Hvis energikrisen fortsætter, og udgifterne går yderligere amok, har menighedsrådet overvejelser om at indkøbe tæpper, så sognebørnene ikke sidder og klaprer tænder, når de er til gudstjeneste.
Et muligt scenarie er nemlig at skrue endnu mere ned for varmen i domkirken, end de 19 grader der er nu.
Susanne Hviid fortæller, at andre menighedsråd har valgt at flytte gudstjenesterne væk fra kirkerne til sognehusenes konfirmandstuer, der er billigere at varme op.
- Vi har det i tankerne, men umiddelbart ser vi det ikke som en løsning, siger Susanne Hviid.
Hvis varmen skrues mere end, er der risiko for, at der går skimmelsvamp i orglet.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker