Det absolut sidste ægte Maribo Bryg blev onsdag sat over i en alt andet end festlig stemning.
Efter 112 år og 24 dage blev de uigenkaldeligt sidste, lokalt bryggede, 42.000 flasker Maribo Pilsner i går sat i gang.
Faglig sekretær Jørgen Erik Nielsen 3F holdt den første gravtale over øllet, men nok så meget over bryghuset.
- Kære Bryghus. Snart bliver dine indvolde revet ud og spredt i den store verden, sagde fagforeningsmanden.
Og han forudså, at bryghusgrunden inden længe vil komme til at rumme velhaverboliger, med kanaler, der gør det muligt at sejle direkte ud på søen.
Bryghusets produktionschef, Peter Hartmeyer hyldede i sin gravtale bryggeriarbejderne for deres flid og deres trofasthed mod arbejdspladsen.
- Selv om I vidste, at enden var nær, har alle ydet en indsats, sagde han.
Og skønt han vidste, at bryghuset ikke står til at redde, udtrykte han det håb, at nogen vil sætte en ølproduktion i gang i Maribo igen.
- Det fortjener byen, selv om det selvfølgelig aldrig bliver netop det bryghus igen, sagde Peter Hartmeyer.
Læs mere om den sidste bryg i dagens Folketidende.
Peter Hansen
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde