Slut med Fiat-forhandling
Autocentro i Rødbyhavn er stadig autoriseret Fiat-værksted - men her forhandles ikke længere Fiat personbiler. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Engang kørte det halve af Sydlolland rundt i Fiat-biler. Nu er Autocentro i Rødbyhavn ikke længere autoriseret Fiat-forhandler.
RØDBYHAVN En afmatning af markedet betyder, at der ikke længere er nogen forretning i at opretholde Autocentros afdeling i Rødbyhavn som autoriseret Fiat-forhandler. Derfor er Autocentros afdeling i Nykøbing nu ene om forhandlingen af Fiats personbiler.
Dermed er det et stort kapitel i den lokale personbilhistorie, der er afsluttet.
- Der er solgt rigtig mange biler fra Rødbyhavn, siger sælger Jens Erik Mogensen, der selv har været en del af den succeshistorie, der startede, da den lokale mekaniker, Niel Christian Krag, Rødbyhavn Auto- og Pladeværksted, i juli 1983 fejrede, at han var blevet Fiat-forhandler. I en lang årrække var de lokale veje domineret af Fiat Uno, Croma, Punto og Brava i et omfang, så det også vakte opmærksomhed udenfor landsdelen.
- Men der er flere omkostninger forbundet med at opretholde forhandlingen, end de fleste aner, siger Jens Erik Mogensen, der i dag hjælper lidt med Fiatsalget fra Autocentro i Nykøbing.
Salget af varebiler finder stadig sted fra Rødbyhavn, ligesom der også her fortsat er autoriseret Fiat-værksted.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub