Hvor meget vindmøller på 200 meter vil komme til at dominere landskabet, kan være svært at forklare med ord. Derfor havde møllegruppen, der i går havde foretræde for Folketingets energipolitiske udvalg medbragt en model, der visualiserede størrelsesforholdet.
- De kiggede på den, og syntes vist nok, at det var voldsomt, siger Kirsten Nielsen, der var blandt de fire personer, der tog turen til København. De andre var Rita Petersen, Torben Nielsen og Deirdre Husted-Andersen.
Gruppen havde 15 minutter til at fremlægge dens synspunkter. Inden for dette tidsrum skulle der også være tid til, at udvalgets medlemmer kunne nå at stille spørgsmål. Om forløbet, siger Kirsten Nielsen:
- Foretrædet gik godt, udvalget var lydhøre, men vi fik ingen besked med hjem. De stillede også spørgsmål, blandt andet spurgte Anne Grete Holmsgaard om, hvor mange mennesker, der bor i området, og det er 600 fastboende og sommerhusejere, der vil blive generet af de store vindmøller. - Udvalget spurgte også, om vi havde været i dialog med DONG.
Den eneste dialog, der har været, var under borgermøderne, og en forespørgsel fra DONG om, hvorvidt vi ville foretrække bardun- eller gittermaster. Det forslag er jo lidt vanvittigt, når møllerne alligevel er så høje. - Vores hovedbudskab er, at så store møller skal ud på havet, og at politikerne skal stille skærpede krav til så store møller. Men vi er ikke imod møller, vi kan bare ikke forstå, at Lolland Kommune går med til at ødelægge et helt landskab ved at proppe et kraftværk ned i et naturområde.
Ulla Rüth
ur@folketidende.dk
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde