I dag, mandag, tager repræsentanter fra "Landsbyerne i Danmark" og Sammenslutningen af Danske Småøer til møde med ledelsen i Post Danmark.
Et møde, der er kommet i stand, efter at samme repræsentanter var til møde med Transportminister Carina Christensen. På dagsordenen er de velkendte serviceforringelser på øer og i landdistrikter.
- Vi står stadig uforstående overfor, at en virksomhed, der generer overskud på næsten en milliard kroner årligt, ikke længere kan yde den samme, gode service. Vi beder ikke om noget nyt, men snarere om noget gammelt, nemlig samme service som i 2007, siger Henry Larsen, som er formand for Sammenslutningen af Danske Småøer.
- Vi vil forsøge at forklare ledelsen i Post Danmark, at når Staten, som er os alle sammen, ejer 75 procent af Postdanmark, så har Post Danmark også en forpligtelse til at yde service også i yderdistrikter og på småøerne, siger Henry Larsen.
Han mener ikke, den service Post Danmark yder, på nogen måde kan ses som tilfredsstillende.
- Det er ikke rimeligt at beboerne f.eks på de danske småøer skal tage med færgen over til fastlandet for at betale girokort eller sende breve og pakker. Det må kunne lade sig gøre, at postbudene igen får mulighed for at yde den service, siger Henry Larsen
Margit Olsen
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned