Borgerne på Femø og Askø ville ønske at chefen for Lolland Færgefart, Hans Borchersen, var mere lydhør og kommunen mere forstående for de problemer det giver for Femø og Askø, når Askø-færgen tages ud af driften for at gå på værft.
- Pendlerne, skolebørn, posten, lægen, virksomheder og håndværkere, der skal til og fra øen, bliver ramt af den igangsatte særplan, og hvad værre er - særplanen er godt på vej til at ødelægge det indbyrdes forhold mellem ø-boerne på Femø, Askø og Fejø, fordi Fejø har sit på det tørre med de sædvanlige afgange og egen færge, siger Linda Boesen fra Femø..
- Vi føler os som stedbørn. Færgen er øernes livsnerve. Uden den er det svært at få en hverdag til at hænge sammen, og med den igangsatte særplan mangler der afgange om morgenen for håndværkere og om eftermiddagen for pendlere og skolebørn, der må vente meget længe på at komme med en færge hjem, siger Linda Boesen.
Øernes lokale beboerforeninger har nu taget over og forsøger at få et møde i stand med havnechefen.
Torsten Elsvor
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet