Den integrerede institution Gaia med vuggestue og børnehave på Skolevej i Nakskov blev som den første institution rigtig hårdt ramt af et smitteudbrud af covid-19 blandt medarbejderne lidt ind i januar. Da det stod værst til, var 11 ud af 14 medarbejdere sygemeldt. Men med de tilbageværende medarbejderes fleksibilitet og store indsats samt forældrenes hjælp og opbakning klarede institutionen sig igennem, fortalte afdelingsleder i Gaia, Betina Bjærge (til højre), i Folketidende 27. januar. Men det holdt hårdt.
Efter Gaia har flere dagtilbud i Nakskov været ramt tilsvarende voldsomt, fortæller områdelederen for dagtilbudsområde Nakskov, Mette McCombie (til venstre). Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Dagtilbuddene bliver lagt ned på stribe, oplyser områdeleder af dagtilbud.
Rikke Folm BergRikkeFolm Berg
OffentliggjortSidst opdateret
NAKSKOV Coronapresset i dagtilbuddene i Nakskov bliver ved. Først blev Gaia næsten lagt ned af sygemeldte medarbejdere, i sidste uge var det Riddersborg, og i denne uge var det Skovsgårdsvej. Det oplyser områdeleder Mette McCombie.
- I Riddersborg var 9 ud af 12 medarbejdere smittet over en uge, og på Skovsgårdsvej var 7 ud af 10 smittet, siger hun.
I Riddersborg betød det, at der måtte lånes medarbejdere, fordi bemandingen ellers ikke kunne gå op.
- I Riddersborg havde forældrene nemlig ikke mulighed for at holde børnene hjemme i det omfang, der var brug for.
På Skovsgårdsvej blev bemandingen, ligesom i Gaia, i vid udstrækning løst ved, at forældrene lod børnene blive hjemme. Det skete på et informeret grundlag. For ligesom i Gaia blev forældrene holdt orienteret om, hvordan situationen var, så de kunne overveje deres ønsker, behov og muligheder.
Annonce
Derudover blev dagplejen også ramt i denne uge, så gæstepleje så langt væk som i Horslunde måtte etableres, oplyser hun.
Pædagogernes fagforening BUPL har længe advaret om, at når store dele af personalet i daginstitutionerne bliver smittet med covid-19 på én gang, risikerer forholdene for børnene at blive pædagogisk uforsvarlige. Det mener områdelederen dog ikke, at de har været i dagtilbuddene i Nakskov.
- Jeg kan godt stå inde for kvaliteten, for børnene har haft det godt, de hygger sig, men læreplanstemaerne har der ikke været mulighed for at arbejde med, siger hun.
Hun ser dog en problematik i de udlånte medarbejdere, fordi børnene dermed ikke møder kendte voksne.
I torsdags var børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kaldt i samråd af Charlotte Broman Mølbæk fra SF og Lotte Rod fra Radikale Venstre på grund af coronapresset i daginstitutionerne. Ifølge BUPL gav det dog ikke nye redskaber til at håndtere de kaotiske situationer, men indeholdt en klar besked fra ministeren til kommunerne: Når forholdene ikke er pædagogiske forsvarlige, må og skal kommunerne lukke institutionen helt eller delvist.
Men der er vi altså ikke i Nakskov, fastholder Mette McCombie, og nu venter måske bedring.
- Vi har et svagt fald i antallet af smittede. Om ikke andet håber vi, at når vi alle har været igennem, vender smitten ikke tilbage.
- Jeg kan godt stå inde for kvaliteten af tilbuddet til børnene trods smitteudbrud, sagde Mette McCombie, da hun sammen med afdelingslederen i Gaia satte ord på udfordringerne, og det gælder fortsat, siger hun. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Mette McCombie har måttet låne medarbejdere ud til Riddersborg for at få bemandingen til at hænge sammen. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Seneste artikler
Bar lukker: - Tiden er kommet til at sige farvel
Så du det også? Derfor fløj stort amerikansk fly lavt over LF
Dronning Mary deltager i afsløring på Lolland
Udbrændt: - Pludselig stod den bare i flammer
Guldborgsundlisten har fået ekstra tid i partistøtte-sag
Mest læste artikler
Bo-Hus indgår stort lokalt partnerskab
Lokal svineproducent frygter ny kurs: - Så må vi lukke produktionen
Ikonisk kro solgt til indisk milliardær
Spor blokeret på motorvej
Bar lukker: - Tiden er kommet til at sige farvel