Rommel’s er navnet på en ny forretning med smørrebrød, sandwich og lune retter i form af frikadeller, pariserbøf og stjerneskud. Forretningen, der åbner, hvor man tidligere fandt Lokalslageren i Vejlegadebro 3, Nakskov, indvies den 11./11 kl. 11,11. Foreløbig tager man varerne med hjem og nyder dem, men til sommer åbnes der café i tilbygningen, hvor Lokalslagteren havde lager. Bygningen skal udstyres med nyt tag.
Indehaveren af den nye forretning er Martin Rommel, som i 11 år har arbejdet som kok og i tre år på Vestas som fast natarbejder. Martin Rommel savnede madlavningen og havde besluttet at drive forretningen sideløbende med sit Vestas job. Da Vestas lukkede i Nakskov, fik han travlt med at realisere sine planer.
Martin Rommel sprang fra kokkeuddannelsen efter 2½ år. Derefter flyttede han fra København til Lolland, hvor han har arbejdet i køkkenet i Stegepanden, Maribo, Kejsergården i Nykøbing F., Schous i Marienlyst, Pakhuset i Nykøbing F. og i Super Best Nakskovs fiskeafdeling. Ind imellem har han arbejdet i en dansk restaurant i Calella, Spanien.
Ejeren af Vejlegadebro 3 er isoleringsfirmaet Activ, som til den nye forretning vil forny facaden med et glasparti, ligesom hele bygningen skal males.
Foruden det nævnte vareudbud, som man i øvrigt kan få bragt mod forudbestilling inden kl. 9, kan man købe julefrokoster samt hele middage eller større frokoster, hvor Martin Rommel om ønskeligt kan følge med for at klare det praktiske omkring serveringen.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker