Solceller skal overholde åbeskyttelseslinje
Byggeriet af solcelleparken er gået i gang i området ved Tirsted. Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
Miljø og Fødevareklagenævnet har givet Danmarks Naturfredningsforening medhold i klage.
TIRSTED Tilbage i februar gav Lolland Kommune European Energy dispensation til at opføre solceller indenfor åbeskyttelseslinjen på to matrikler nord for Kramnitze og syd for Tirsted på 62,4 og 8,2 hektar.
Men efter en klage fra Danmarks Naturfredningsforening har Miljø og Fødevareklagenævnet givet medhold i, at åbeskyttelseslinjen skal overholdes.
De to matrikler, som fik dispensation, ligger i forlængelse af hinanden, på den sydlige side af Rødby Kanal. Åbeskyttelseslinjen rækker 150 meter ind på matriklerne. Lolland Kommune havde givet en dispensation, der betød, at randzonen kun var på 50 meter. Ifølge Miljø- og Fødevareklagenævnet er hensynet til formålet med etablering af de ansøgte solcelleanlæg inden for åbeskyttelseslinjen dog ikke er tilstrækkeligt tungtvejende til at tilsidesætte de landskabelige og naturmæssige hensyn, der skal varetages med åbeskyttelseslinjen.
Det færdige solcelleanlæg forventes at producere cirka 180.000 megawatt-timer årligt.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie