Solen kom alligevel

Det så ikke alt for indbydende ud lørdag morgen, men det klarede op. Solen kom i en sådan grad, at det nærmest blev sommerligt og indbydende nok til udendørs aktiviteter. Med mange kunder på Torvet og aktive handlende med bagagerummet inden for rækkevidde blev det én af de lørdage, man ellers kun kan drømme om, når vejret har fundet efterårsrytmen.
Lørdagens underholdning blev leveret af Lolland Musikskole. En ganske glimrende måde at udnytte talenter på. De får træning – med publikum – og vi andre får indblik i, hvad der foregår i musikskolen.
Næste tilbud fra Maribo Handelsstandsforening er torsdagens aftensalg.

Foto: Picasa 3.0

Offentliggjort Sidst opdateret