SOLOULYKKE: BILIST TORPEDEREDE TRÆ
Tirsdag aften rykkede både politiet og redningsberedskabet ud til en trafikulykke på Vestlolland. Arkivfoto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Tirsdag aften påkørte en bilist et træ og måtte hjælpes fri.
HALSTED: Lidt efter klokken 22 tirsdag aften kørte en bilist galt på Rute 9 mellem Halsted og Stokkemarke.
- Det var et solouheld. En bil kørte ind i et træ, fortæller vagthavende ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.
Meldingen lød på, at føreren var fastklemt, og der blev derfor tilkaldt redningsmandskab med frigørelsesværktøj.
Det lykkedes at få personen frigjort, og manden blev kørt på sygehuset.
- Jeg ved ikke, hvor alvorligt det er, fortæller vagthavende, som tirsdag aften ved 23-tiden ikke havde yderligere oplysninger om ulykken.
Jeg ved ikke, hvor alvorligt det er.
Vagthavende ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi
Kort før midnat taler Folketidende med indsatsleder Anders W. Andersen fra Lolland-Falster Brandvæsen, som stadig er på stedet.
- Det er i den voldsommere ende. Han var kommet ud i rabatten og har ramt et træ og nogle vejskilte, og vi hjalp med at få ham ud af bilen, fortæller indsatslederen.
Hvor alvorligt bilisten er kommet til skade, kan han ikke sige - men manden var ved bevidsthed, da han blev hjulpet ud.
Når brandfolkene knap to timer efter ulykken stadig er på stedet, er det fordi, der fortsat ligger vragdele fra bilen spredt på stedet.
- Lige nu kigger vi på, hvor meget vi skal foretage os yderligere. Vi venter på, at politiet får afklaret detaljerne, og om vi må fjerne delene, eller om der skal en bilinspektør på, forklarer han.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker