Sommerhuse i tv-program
Skanlux er næsten færdig med de fire sommerhuse i Kramnitze til indretningsprogrammet "Sommerdrømme," der vises på TV 2 i 2022. Denne gang er vinduerne småsprossede. Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Kramnitze bliver base for nye optagelser til "Sommerdrømme".
KRAMNITZE Visningen af sæson 2 af TV2's serie "Sommerdrømme," der foregik i Marielyst, er netop afsluttet. Imens har sponsor for programmet, Skanlux, været i fuld sving med at bygge fire nye sommerhuse i Kramnitze til programmet.
Konceptet går ud på, at fire par får et rå-sommerhus hver, de skal indrette. Undervejs bliver de bedømt, og vinderparret, der kåres i sidste program, vinder det sommerhus, de har indrettet. I Kramnitze har der været snakket om, hvem der bygger, men redaktør Anders Fuchs, TV 2, bekræfter, at den er god nok - husene er til næste sæson af "Sommerdrømme."
Optagelserne i Kramnitze til sæson 3 går i gang til august, mens selve programmet først vises næste år på TV 2.
De nye sommerhuse ligger i umiddelbar nærhed af Kramnitze Kulturhus og den ønskede købmandshandel.
Skanlux Byggefirma, med salgskontor i Nykøbing og Viborg, er som nævnt sponsor for programmet, og salgsdirektør og medindehaver Søren Milo oplyser, at Skanlux har købt fire byggegrunde og har opført fire sommerhuse i en ny model, der ikke er lanceret endnu:
- Vi er glade for at være med i programmet, og vi har været heldig at finde de fire grunde, hvor husene ligger rigtig godt. Deltagerne får en ny model sommerhus i serien Skanlux Trend Basic med hyggelige, småsprossede vinduer, men stadig moderne, fortæller Søren Milo.
I TV 2 og hos Skanlux havde man håbet, at man kunne holde placeringen hemmelig et stykke tid endnu - og de kommende deltagere må da heller ikke snuse til miljøet eller se sommerhusene på forhånd.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker