Ifølge Danmarks Statistik er faldet i sommerhuspriser fra sidste kvartal i 2006 til første kvaratal i år på 2,1 procent. Og det er første gang i 10 år, at der er sket et fald i priserne.
Ejendomsmægler Morten Reitz fra EDC i Nakskov bekræfter, at de hidsige tider, hvor alt blev revet væk og kun steg er forbi. - Vi sælger stadig mange sommerhuse, nen priserne har fundet et realistisk leje, hvor ejeren får det, huset er værd, og køberen får det, han betaler for. Den tid, hvor alt kunne sælges til stigende priser er ovre, siger Morten Reitz og fortsætter: - Vi har været gennem en tid, hvor næsten alt kunne sælges, nu går det stille og roligt.
Men det er ikke alle sælgere, der ifølge Morten Reitz er kommet helt ned på jorden. _ Jeg har lige haft en sælger, der gerne ville have 1,4 millioner kroner for sommerhuset. Men jeg måtte fortælle vedkommende, at den rette pris nok mere lignede én million kroner. Forventniingerne er skruet op hos mange sælgere, der måske tager udgangspunkt i, hvad naboen har fået. Men nu er der tydelig sammenhæng mellem pris og kvalitet.
Hos EDC i Nakskov har man under boomet haft mange kunder "nordfra", der ville omsætte den lave rente og den store friværdi i et sommerhus. Men nu er der knap så mange kunder fra den anden side af Storstrømmen.
- Folk blevet mere forsigtige, og renten er steget. Morten Reitz forventer ikke det store fald i priserne i ormrådet fremover, men til gengæld mere stabilitet og et naturligt leje i både omsætning og priser. - Det gælder også grundende fra de nye udstyknger i området. For et par år siden ville de være blevet revet væk. Nu vil det nok gå stille og roligt med salget, siger EDC mægleren.
Michael Torfing
mit@folketidende.dk
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde