Sørgede for lys i Maribos mørke

MARIBO De fleste af os har nok sunget om kyndelmisse flere gange i vores liv uden at tænke specielt meget på, hvad ordet mon dækker over. Læses det med rødder i latin, kan det oversættes til lysmesse, og med masser af levende lys blev mørket i Maribo også brudt i aftes.

Det er 252 år siden, at vi holdt med at fejre det som en helligdag, men lyset har en helt speciel position i den kristne tro. Dagen har dog sine rødder hos jøderne, for kyndelmisse falder nøjagtig 40 dage efter Jesus fødsel og er dermed dagen, hvor Maria og Josef drog til Jerusalem, så Maria kunne blive renset, og de kunne ofre til Gud, som det fremgik af Moseloven, at de skulle.

Lyset i den bibelske tekst var selvfølgelig Jesus, for Jerusalem har ikke den samme mørke i januar, som vi har i Maribo. Men til gengæld har lyset masser af symbolik.

Andagten begyndte med Blichers "Det er hvidt herude", men denne aften var det hvide altså blot skæret fra de mange levende lys. Salmen blev skrevet af Sten Steensen Blicher i en hård vinter og kræser netop om kyndelmisse. Menigheden kunne dog nyde lysmessen uden at fryse alt for meget på hænderne denne aften i Maribo.