Specialskolen nedlægger seks stillinger
Skoleleder for Specialskolen, Jørgen Kelm Danielsen, kalder det naturligt, at færre elever i specialskolen kalder på en nedjustering i antallet af medarbejdere. Her fotograferet ved Specialskolens Udeskole i Horslunde. Foto: Jan Knudsen, arkivfoto
Jan Knudsen, arkivfoto
Der er blevet visiteret færre børn i det kommende skoleår. Derfor bliver stillinger nedlagt.
LOLLAND Når der bliver færre elever, bliver der også brug for færre pædagoger og lærere. Det er realiteten i Specialskolen i Lolland Kommune, hvor der lige nu går omkring 300 børn, men i skoleåret 2021/22 kun kommer til at gå omkring 270 børn. Den nedgang betyder, at Specialskolen står overfor at skulle nedjustere antallet af stillinger.
Ifølge et anonymt tip til Folketidende skulle det dreje sig om en reduktion på 11 stillinger, men det afviser sektorchefen for Skole og Dagtilbud i Lolland Kommune, Espen Fossar Andersen. Det drejer sig om seks stillinger, som bliver nedlagt, oplyser han.
De berørte medarbejdere får besked tirsdag 13. april.
Hvorvidt der bliver tale om fyringer eller forflyttelser internt er indtil da uvist.
- Men vi vil altid forsøge at se, om der er nogle steder, der mangler nogen, siger sektorchefen.
Han understreger, at nedjusteringen ikke er en besparelse.
Det bekræfter leder af Specialskolen, Jørgen Kelm Danielsen.
- Det er en meget naturlig følge af, at der er færre elever i Specialskolen. Det giver færre penge i budgettet, men samtidig færre børn, der skal undervises, siger han.
Ifølge ham er kvaliteten af specialtilbuddene derfor uændret.
Læs også artiklen "Et udtryk for Specialskolens succes" i onsdagens Folketidende
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned