Spildte olie gennem det halve Nakskov

En vognmand nåede onsdag formiddag at blive årsag til en større olieforurening i en stor del af Nakskov by.

Vognmanden indsamlede brugte olietanke fra private, og havde ikke lagt mærke til, at den ene af disse tanke åbenbart var læk. I hvert fald efterlod han sig oliespor fra Svingels Allé Erantisvej, Primulavej, A. E. Hansensvej, Gasvej, Marielystvej og Strandpromenaden i Nakskov.

Lollands Brandvæsen rengjorde efter forureningen og orienterede miljømyndighederne. Vognmanden fik klar besked om fremover at være omhyggelig med at undgå den slags forurening.




Vognmand skulle til skrothandler med olietanke.

Offentliggjort Sidst opdateret