Spodsbjerg-Tårs færgen for anker

Personalet på Spodsbjerg - Tårs ruten er gået til fagligt møde, og derfor kører bus linje 800 nu i begge retninger over Storebælt mellem Nykøbing F. og Odense.  Hos Langelandstrafikken bekræfter man, at færgerne ligger stille, men ingen hos rederiet Nordiv Ferry Services direktion kan fortælle, hvad konflikten drejer sig om. Hos 3F Sømændene siger formanden Søren Sørensen, at konflikten uden tvivl bunder i en afgørelse fra Anknævnet for Søfart om sikkerheden på en af rederiets nye færger på Samsø-ruten. Ankenævnet har med stemmerne seks mod tre givet Søfartsstyrelsen medhold i, at rederiet Nordisk Ferry Service kan nøjes med fire søfolk ombord på sin nye færge til Samsø. Færgen kan rumme op til 600 passagerer. Og de fire søfolk er inklusiv kaptajn og styrmand. Sømændene er utilfredse med at de sammen med tre ansatte i restauranten skal have ansvaret for passagerernes sikkerhed. Nu frygter søfolkene på Nordisk Ferry Services andre ruter, at afgørelsen også vil få betydning for dem.




Personalet på færgerne holder fagligt møde. Afgørelse om sikkerhed i Ankenævnet for Søfart har oprørt sømændene.

Offentliggjort Sidst opdateret