Sprængfarlig container

Ammunitionsrydderne fra EOD i København fjerner i dag tre sprænghoveder, som i går blev fundet i en container hos firmaet Miljøcenter Syd på Stensø Alle i Nakskov.
 
Firmaet slog alarm til politiet klokken 13.07. Man antog, det drejede sig om tre raketter, men ved nærmere eftersyn var der tale om tre sprænghoveder, hvoraf i hvert fald det ene formodedes at være skarpt. På det ene sprænghoved sad et hylster med vinger. EOD bad politiet om at afspærre firmaets plads, indtil de sprængfarlige genstande i dag fjernes.




Offentliggjort Sidst opdateret