STATEN KLAR MED STØTTE TIL BATTERITOG
Indsættelsen af batteritog på Lollandsbanen rykker formentlig nærmere. Lokaltog er nemlig tæt på at modtage et tilbud på leveringen af 14 batteritog, og nu er staten klar med støtte til, at lokalbaner kan få den nødvendige ladeinfrastruktur. Arkivfoto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Pulje til at elektrificere lokalbaner udmøntes nu - Lollandsbanen er i målgruppen.
LOLLAND: 275 millioner kroner fra staten skal sætte fut i elektrificeringen af landets lokalbaner. Pengene besluttede en bred kreds af partier allerede for et år siden at afsætte, men nu er de også blevet enige om, hvordan pengene mere konkret skal kunne søges.
Pengene skal gå til den ladeinfrastruktur, der er nødvendig for, at batteritogene kan køre, og partierne har bestemt, at puljen skal uddeles over en tiårig periode, hvor der vil være 25 millioner kroner om året.
Politikerne har også bestemt, at regionerne kan søge om at få dækket op til 65 procent af udgifterne til at etablere infrastrukturen på enkelte baner. Forventningen er også, at den første ansøgning vil komme fra Region Sjælland.
Region presser på
Det lokale togselskab i regionen, Lokaltog, er nemlig langt med planerne om en elektrificering og forventer i slutningen af oktober at modtage det endelig tilbud på levering af 14 batteritog. Om nogle af de tog skal indsættes på Lollandsbanen har det hidtil ikke været muligt at få Lokaltog til at svare på.
"Det besluttes på et senere tidspunkt, hvor de kommende nye tog skal køre, men de vil kunne indsættes på Tølløsebanen, Odsherredsbanen, Østbanen samt Lollandsbanen", har det lydt.
Region Sjælland har dog selv presset på for at få direkte tog mellem Nakskov og København, og det vil batteritog kunne være med til at muliggøre, har DSB vurderet.
- Vurderingen er, at Region Sjælland vil få en relativt stor mængde af pengene, bemærker SF's transportordfører, Anne Valentina Berthelsen.
Vurderingen er, at Region Sjælland vil få en relativt stor mængde af pengene.
Anne Valentina Berthelsen (SF), transportordfører
Vigtig elektrificering
Hun mener, at elektrificeringen af lokalbanerne er vigtig.
- Vi skal have "grønnet" lokalbanerne, for vi har en klimakrise, vi skal have løst. Det er også vigtigt, de små lokalbaner fremtidssikres, og des grønnere de er, des større sandsynlighed er der for, at de får lov til at blive, bemærker hun.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker