Michael Andreasen har sammen med sin kone været fastligger på campingpladsen i Maribo siden 1995. Nu konstaterer han, at der denne påske måske blot er en tredjedel af de gæster, der normalt er på pladsen. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Coronaen har lagt en dæmper på en ellers travl tid.
John KarlsenJohnKarlsen
OffentliggjortSidst opdateret
MARIBO - Der er måske kun en tredjedel af dem, der plejer at være her i påsken.
Det siger Michael Andreasen, der sammen med sin kone er en af fastliggerne på Maribo Sø Camping.
Erfaringsgrundlaget er i orden, når Michael bedømmer antallet af påskegæster. Parret har været fastliggere i Maribo siden 1995. Her er de hver weekend og hele sommerferien - og her er de også en påske i 2020, der er præget af den coronavirus, der har lagt en dæmper på stort set alt.
- Men ikke mit arbejde. Jeg kører fast med dagligvarer mellem Ishøj og Århus, så jeg mærker ingen forandring.
Men det gør Annette Olskjær, der er på camping i Maribo med mand, datter og datterens kusine efter en pludselig indskydelse.
Annonce
- Vi var ved at få kuk, fortæller hun om en coronahverdag hjemme i Jyllinge nord for Roskilde. Her har hun og manden arbejdet hjemmefra med hver deres job. Teknisk set ikke noget problem, men...
- Vi trængte til at se noget andet, fortæller Annette Olskjær, mens der blev pakket sammen lørdag efter tre dage på campingpladsen i Maribo.
Her var familien sidste år.
- Og vi var glade - og fascinerede af det, siger Annette Olskjær.
Så Maribo blev målet for en lille tur væk. Her er der blevet spist godt og gået nogle ture i den flotte natur.
Coronaen har også lagt en dæmper på campinglivet, men den daglige leder af pladsen, Bente Hammer, kan da glæde sig over nogle sidste øjebliks-bookinger. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
- Det er nemt nok
Overfor Michael Andreasen på en af fastliggerpladserne har Erik og Lene Vollesen fra Dannemare etableret sig som nye fastliggere i år. Og selvom coronarestriktionerne sætter en grænse for, hvor tæt man må være på hinanden, er der etableret god kontakt mellem de nye og de erfarne fastliggere.
- Hold afstand og vask hænder, repeterer Michael Andreasen.
Adgangen til campingpladsens toilet- og badafdeling er begrænset til tre ad gangen.
- Og det er nemt nok, konstaterer Erik Vollesen.
Annonce
Coronarestriktionerne er også lettere at overholde, når der ikke er stopfyldt på pladsen.
- De er dygtige til det, siger Bente Hammer i receptionen om campisternes overholdelse af påskens coronarestriktioner.
Hun slår fra receptionen gerne et slag for, at gæsterne benytter sig af byens tilbud - som nu den stribe lokale restauranter, der i disse dage byder sig til med takeaway.
- Vi skal have Danmark op i omdrejninger igen, siger Bente Hammer.
Annette Olskjær tog med mand, datter og datterens kusine på påske-camping i Maribo - på pause fra en corona-ramt hverdag. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker