Det smukke gamle husmandssted på Mageltving Møllevej blev vist frem for særligt inviterede søndag. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
BILLEDSERIE: Realdania By & Byg viste søndag Stine Daths hus frem for en indviet skare efter endt istandsættelse.
Peter GadePeterGade
OffentliggjortSidst opdateret
PEDERSTRUP Der var glæde at spore blandt repræsentanterne for Realdania By og Byg, da man søndag kunne fremvise det endelige resultat af istandsættelsen af Stine Daths hus på Mageltving Møllevej 23 ved Pederstrup.
Direktør i Realdania By og Byg, Peter Cederfeld, glædede sig over, at man her havde reddet et lille stykke Danmarkshistorie og et eksempel på lokal byggeskik, idet så få husmandssteder fra 1780 er bevaret i så fin stand med holstensk mønning og bindingsværk over stok og sten. Han kunne også glæde sig over, at huset straks har kunnet lejes ud og bliver beboet allerede på onsdag, således at den gamle byggeskik også bliver brugt i dagligdagen.
Projektleder Anders Brüel fremhævede, at huset var så velholdt, fordi Stine Dath havde boet der et helt liv, og at arkitekt Leif Topsøe-Jensen og hans hustru efterfølgende har passet på huset gennem 25 års ejerskab.
Borgmester Holger Schou Rasmussen takkede for Realdanias fornyede interesse for Lolland - både i husmandsstedet og i købstaden Nakskov og interessen for at bevare kulturhistorien i en tid, hvor kommunen er nødt til at rive mange huse ned.
Klik/tryk på billedet for at se flere billeder.
Borgmester Holger Schou Rasmusen skulle bukke sig for at komme rundt i Stine Daths hus. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Direktør Peter Cederfeld glædede sig over, at et stykke kulturhistorie nu er bevaret. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Den gamle lo i husmandsstedet er også bevaret. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Leif og Marie Topsøe-Jensen var som tidligere ejere særdeles glade for, at huset nu bliver bevaret. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Stine Daths hus har fået 1700-tallets farver på væggene. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker