Stor donation skal skabe kreative klubaftener
Mødrehjælpen og FamilieRingen har allerede etableret et samarbejde, og stod blandt andet bag et fastelavnsarrangement, hvor børnene selv var med til at lave kostumer. Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
Mødrehjælpen modtog tidligere på året 25.000 kroner fra Odd Fellow Ordenens søstreloger.
En donation på 25.000 kroner fra søsterlogerne under Odd Fellow Ordenen til lokalafdelingen af Mødrehjælpen i Maribo kan nu blive startskuddet til nogle helt nye klubber for store børn og teenagere.
Tirsdag havde Mødrehjælpen inspirationsdag hos FamilieRingen på Namsosvej, som man er gået sammen med om projektet. Planen er at skabe klubber i Maribo og Nakskov, der én gang om måneden holder åbent i knapt tre timer.
- Det skal være klubaftener med forskellige aktiviteter som produktion af smykker, arbejde med perler eller maling. Det vigtigste er dog, at det er noget de unge har lyst til. Derfor har vi også lavet inspirationsdagen, hvor de kan komme med deres meninger, fortæller lokalformand for Mødrehjælpen Lone Bille.
Inspirationsdagen skal vise, om der er interesse for at lave klubberne, for fundamentet er klar hos Mødrehjælpen og FamilieRingen, da man har skaffet unge frivillige, som gerne vil bakke op om arbejdet.
Idéer til tilbud i klubberne er der rigeligt med, eksempelvis ser Lone Bille gerne, at der kommer gæster som kan tale med de unge om ting som sikkerhed på internettet.
- Det kan også bare være en voksen, eksempelvis en bedsteforælder, der sidder i et hjørne og taler med deltagerne i klubben. En der kan fortælle om, hvordan man bliver gode venner eller andre praktiske råd, som voksne kan give videre, siger Lone Bille, der håber, at der er opbakning til klubidéen.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker