Stor lærermangel på Lolland

Mere end hver tiende lærerstilling i Lolland Kommune er besat af en ikke-læreruddannet underviser.
Det viser de seneste tal fra Danmarks Lærerforening.

- Og det er alvorligt, lyder det fra Bjørn Rasmussen, der er formand for Danmarks Lærerforening på Lolland-Falster.

- Det er et problem, som vi er meget opmærksomme på at få løst sammen med Lolland Kommune. En løsning kan være, at vi undervejs i et forløb forsøger at tilbyde læreruddannelsen til de der i forvejen underviser på skolerne, siger Bjørn Rasmussen.

Han tilføjer, at lærermanglen er mere udtalt jo længere vestpå på Lolland-Falster man kommer.

- Der er ikke nogen umiddelbar forklaring på, hvorfor det forholder sig sådan. Et bud kan være, at det nærmeste lærerseminarium er placeret i Vordingborg, siger han.

I Guldborgsund Kommune er cirka tre procent af lærerstillingerne besat af ikke-uddannede undervisere.




Mere end hver tiende lærerstilling i Lolland Kommune er besat af en ikke-læreruddannet underviser.

Offentliggjort Sidst opdateret