BILLEDSERIE: Det lykkedes fint for helt ung klub at afvikle stort internationalt stævne på stranden ved Rødbyhavn.
Peter GadePeterGade
OffentliggjortSidst opdateret
RØDBYHAVN Det var en meget stor opgave for en ganske ung klub, da Lolland Falster Livredningsklub lørdag afviklede de åbne danske mesterskaber i havlivredning.
Men det lykkedes fint at servicere de mange gæster fra det ganske land og også et par livredningsklubber fra Tyskland og Sverige, der fandt sig godt til rette på stranden vest for færgehavnen.
100 gæster kom til byen, og de fleste havde fine overnatningsforhold på Lalandia lige ved siden af konkurrencestedet.
- Jeg kan ikke sætte tal på, hvor mange frivillige vi har med, men det er rigtigt mange, sagde Nina Kobbernagel fra livredningsklubben undervejs i stævnet.
- Vi er lykkelige for, at forældrene bare kommer og spørger, hvad vi skal hjælpe med.
Annonce
Nina Kobbernagel havde også nogle rosende ord med på vejen til kommunens Park og Vej-afdelinger, der havde gjort en kæmpemæssig indsats for at fjerne tang og sten fra stranden, så den blev mere indbydende.
Og så blev der konkurreret på livet løs i en sand mangfoldighed af discipliner, man kan få brug for som livredder, med både svømning, redning, stafet, padling på board og strandløb.
Klik på billedet herover for at se flere billeder.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned