STOR ØVELSE I LALANDIA: - JEG HAR PLACERET TO BOMBER
Bombeattrapperne lignede mest af alt noget, Grimm E. Ulv ville bruge i en tegneserie. Men de blev placeret et sted i centret, for at truslen skulle virke ægte. Foto: Nils Lund PedersenNils Lund Pedersen, FT
650 frivillige havde indfundet sig som "gæster", da der onsdag eftermiddag var evakueringsøvelse i Lalandia, og snart væltede ulykkerne ned over de hårdt prøvede ansatte i feriecentret.
LALANDIA: Klokken 16.15 onsdag eftermiddag ringede telefonen i servicecentret i Lalandia. Men det var ikke en gæst, der skulle booke sit næste besøg.
- Jeg har placeret to bomber ved bowlingbanen. De går af om et kvarter, lød beskeden fra manden, der så lagde på.
Inde i centret hyggede 650 "gæster" sig med alt fra skøjtedans, high jumping, bowling og legeland til naturligvis glade vandlege i Aqua Dome.
Men hverken de eller den skumle mand i telefonen var "virkelige". Lalandia var lukket for gæster onsdag, og i stedet havde 650 frivillige fra foreninger, skoler og organisationer i området indtaget de mange forlystelser.
Lalandia og Lolland-Falster Brandvæsen holdt evakueringsøvelse for at teste, om feriecentret er klar til opgaven, hvis der skulle komme en rigtig slem situation á la skyderiet i Fields.
Annonce
Klokken 15.30 samledes brandfolk og figuranter til en briefing, hvor planen blev afsløret for de få. For de ansatte i Lalandia havde slet ingen anelse om, hvad der ventede dem ... Bombemanden var blot starten på en række af ulykker, som væltede ned over hovederne på dem.
Evakueringens benspænd
Ved spillearkaden skulle en mand blive så stresset over evakueringen, at han kollapsede med hjertestop.
I Aquadome skulle en ung mand glide på det våde gulv under evakueringen. Han skulle "slå" sit haleben og sin ryg og ligge lammet og spærre evakueringsvejen ud af badelandet.
I Aquadome skulle en lille pige være druknet, mens hendes søster gik på toilettet.
På toiletterne skulle en kvinde og hendes søn lukke sig inde og nægte at komme ud, da de troede, at alarmen betød et skyderi i badelandet.
Ved servicecentret skulle en kvinde og hendes to store børn gå amok, fordi de ville have deres penge tilbage på grund af evakueringen.
En familie skulle lede efter deres datter på seks år, som var blevet væk under evakueringen.
Udover de 650 lokale frivillige, der havde fået en times gratis sjov i Lalandia, var der også mødt nogle helt særlige figuranter ind. Deres job var at skabe nogle benspænd for de ansatte, som var i en i forvejen stresset situation. For i den virkelige verden kommer én ulykke sjældent alene.
I må godt gå til den!
Morten Andersen, forebyggelses- og uddannelseschef hos Lolland-Falster Brandvæsen
- I må godt gå til den! Meningen er, at vi skal teste, hvordan de reagerer. Jeg håber, de reagerer, som de helst skulle. Men vi får se, sagde forebyggelses- og uddannelseschef ved Lolland-Falster Brandvæsen Morten Andersen, der stod i spidsen for dagens øvelse.
Det var ham, der klokken 16.15 trykkede på knappen til radioen og sagde: "Sæt i gang".
Læs meget mere om den store øvelse i Lalandia i avisen i dag, torsdag.
Seneste artikler
Erhvervsformand: Hvorfor lukker de ikke en tysk sukkerfabrik?
Trist, træls og drønærgreligt: - Det hvide guld smuldrer mellem hænderne på os
Annonce: Snedkerkøkken pris og vejen til et realistisk køkkenbudget
Annonce: Et lavt månedligt beløb gør ikke nødvendigvis lånet billigt
Borgmester efter fabrikslukning: - Lige i dag er vi i knæ
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Politiet efterlyser fortsat kvinde fra Sakskøbing
Varer til december: Bygger lyskryds ved trafikeret landevej
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole