Storalarm var - affaldsbål

Nogle gange letter det overblikket at komme lidt til vejrs. Det gjorde det i hvert fald i går ved 9-tiden.
 
En mand i Vordingborg slog storalarm, da han fra land mente at kunne se kraftig røg og antog, at det drejede sig om en båd i brand.
 
Anmelderen fortalte desuden, at der lå to personer i vandet. Søværnets Operative Kommando iværksatte omgående en redningsaktion. Hjemmeværnskutteren Aries blev afsendt, og en af flyvevåbnets redningshelikoptere fløj straks til stedet.
 
Og godt så: Fra helikopeteren kunne man se, at det, der havde udløst hele opstandelsen, var afbrænding af affald på Femø. Og dermed sluttede den sag.




Redningshelikopter sendt i luften efter melding om bådbrand.

Offentliggjort Sidst opdateret