Store fejedag og dejlig ---- varm suppe på Axeltorv

Så er det forår og alting pibler frem. Sneen, som meget længe har ligget nogle steder som et beskidt lag på fortove og stier eller som et rent beskyttende lag over menneskeskabt rod, er væk. Tøbruddet har afsløret, hvor meget sneen har skjult. Visse steder i Nakskov leder landskabet tankerne mod en lodseplads. Det er bl.a. tilfældet på Blegen. Altså må vi som vor mor gjorde det til jul og påske fatte spand og kost, så vi kan få ryddet op og leve op til målsætningen om at gøre Nakskov til Danmarks reneste by.
-På mange felter fx opsætning af julebyen har nakskovitterne vist, at de står skulder ved skulder og udviser hjælpsomhed og sammenhold, siger Ole Olsen, der er medlem af Ren By komiteen.
Nogle har måske grundet fysiske skavanker svært ved at holde deres fortov. Det kunne man jo som gode naboer prøve at løse ved lige at feje foran naboens dør, når man har fejet foran sin egen.-
Ren By komiteen opfordrer alle til at komme af huse og få gjort rent i det fri lørdag den 16. april fra kl. 9,30 - 11. Efter den kollektive oprydning mødes man på Axeltorv, hvor gryden er i “kog” med dejlig varm suppe.

Forårsrengøring den 16. april

Offentliggjort Sidst opdateret