Store flyttedag: Museum forlader lollandsk by
Container efter container med vidt forskellige museumsgenstande er torsdag blevet læsset på lastbiler, og sendt de godt 12 kilometer til et lagerhotel i Holeby. Foto: Palle Nevad Frandsen
Foto: Palle Nevad Frandsen, FT
Museum Lolland-Falster siger i dag farvel til Rødbyhavn.
RØDBYHAVN: Lastbil efter lastbil har dagen igennem kørt i pendulfart fra gården Strandholm ved Rødbyhavn og til et lagerhotel i Holeby. Siden 2015 har Museum Lolland-Falster lejet sig ind på den tidligere landejendom, men lejemålet ophører ved udgangen af året, og derfor skal alle museets genstande nu samles et nyt sted.
I alt 18 containere skal flyttes fra den sydlollandske gård, men det er ikke alene fund fra den store Femern-udgravning. Da museet havde plads til opbevaring af forskellige effekter på gården, valgte man at udnytte det til også at samle andre museumsgenstande her.
Det er vognmand Benny Nielsen fra Holeby, der har fået opgaven med at flytte de mange containere, og på museet forventer man at være færdig i aften, eller tidligt på fredagen.
Museumsgenstandene skal blive på lageret i Holeby indtil Museum Lolland-Falster får bygget et nyt moderne magasin på Europavej ved Maribo.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker