Storm på vej: Forventer at indstille færger i over et døgn
Arkivfoto: Mogens Warrer
.
Lolland Færgefart varsler, at det ventede stormvejr og den efterfølgende forhøjende vandstand kan få store konsekvenser for færgetrafikken til og fra småøerne.
Stormen Pia og det efterfølgende højvande ser ud til at kunne få store konsekvenser for færgetrafikken til og fra Fejø, Femø og Askø.
Lolland Færgefart, der står for sejladsen til alle tre øer, oplyser onsdag formiddag, at sejladsen til øerne kan blive indstillet fra torsdag middag og måske helt frem til lørdag morgen.
- Stormen rammer Smålandshavet torsdag middag og vil først være passeret fredag aften. Højvandet når maksimum omkring natten mellem den 22. og 23. december. Det må påregnes at færgerne til øerne bliver indstillet i det nævnte tidsrum, skriver rederiet i en sms.
Overfartsleder Max Møller Christensen forklarer til Folketidende, at højvandet kan blive problematisk, fordi færgerne niveauforskellen mellem færgerne og færgelejerne kan blive så stor, at det simpelthen bliver svært for bilerne at forcere broklappen, når de skal køre til og fra borde.
Indtil videre er Lolland Færgefart det eneste rederi i lokalområdet, der varsler ændringer i driften som følge af vejret.
Scandlines' kommunikationschef Anette Ustrup Svendsen oplyser, at planen p.t. er, at man sejler normalt på både Gedser-Rostock og Rødby-Puttgarden.
- Men vi holder øje med udviklingen og skal nok melde ud, hvis situationen ændrer sig, siger hun.
Folketidende arbejder også på at få en kommentar fra Langelandslinjen om, hvorvidt man forventer at kunne opretholde sejladsen på Tårs-Spodsbjerg.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker