STORMFLODSSIKRING STEGET VOLDSOMT I PRIS

NAKSKOV: I starten af 2026 vil Nakskov by - måske - være sikret mod at blive oversvømmet af stormflod.

Det fremgik, da Lolland Kommune tirsdag aften holdt borgermøde om den højvandsport, som kommunen ønsker at placere i indsejlingen til Nakskov Havn.

Nakskov blev i 2007 udpeget som risikoområde for oversvømmelse fra havet, og kommunen er nu nået så langt, at et idéoplæg til det tekniske anlæg, der skal sikre Nakskov, er kommet i høring.

Mødesalen på Nakskov Bibliotek var pænt fyldt af interesserede, og efter den første orientering ved seniorprojektchef i Rambøll, Jacob Philipsen, måtte en af de fremmødte, Torben Ryder, spørge, om det er rigtigt, at anlægget, der for to år siden ville koste 190 millioner kroner, nu er beregnet til at koste 370 millioner kroner.

Det bekræftede Rambølls mand.

- Der har været prisstigninger på materialer, især stål, men hvis vi er heldige, falder priserne igen, når vi til foråret skal aflevere vores egentlige projektforslag, og yderligere, når arbejdet skal i udbud, sagde Jacob Philipsen.

Henrik Marcussen fra Ryde Aas Pumpelag fandt, at sikringen mod stormflod burde betales af staten, og chefen for Det Lollandske Digelag, Allan Møller, spurgte til partsfordelingen og indskød, at han håber, at kommunen vil holde hånden under borgerne.

Som med digerne forventes det, at de, der får glæde af den nye stormflodssikring, skal bidrage til den.

1.588 private matrikler i Nakskov by vil blive berørt af en stormflod på 2,5 meter over dagligt vande, og dertil kommer en række virksomheder, oplyste kommunens klimakoordinator, Regitze Lassen.

Har søgt Kystpulje

I september har Lolland Kommune sendt en ansøgning til Statens Kystpulje, der har 150 millioner kroner at råde over i år.

- Vi har gennem Rambøll kvalificeret vores ansøgning og søgt at opfylde alle de kriterier, som staten opstiller for at ville give tilskud, sagde Regitze Lassen til Folketidende på mødet.

Hvem, der får del i årets penge i Kystpuljen, afgøres før jul.

En borger ville vide, hvad kommunen vil gøre, hvis der ikke kan skaffes nok penge udefra til projektet.

- Vi er nødt til at have et kvalificeret forslag til sikringen mod stormflod samt have lokalplan og kommuneplantillæg på plads, og så må der være midler, vi kan søge, når Nakskov er udpeget som risikoområde i forbindelse med EU's oversvømmelsesdirektiv, svarede formanden for klima-, teknik- og miljøudvalget, Tine Vinther Clausen (V).

Indledningsvist havde hun også sagt, at det ekstreme vejr med de såkaldte "100-årshændelser" kommer (altså en hændelse, der rent statistisk kun sker én gang hvert hundrede år, red.), og at vi ved, at vi skal i gang med at sikre os.

- Vi skal lave det her projekt, som vi kan søge funding på, og vi søger med lys og lygte efter midler, lød det fra klimaformanden, der også opfordrede borgerne til at indsende høringssvar til idéoplægget.

Sikrer til 1872-niveau

Med højvandsporten mellem Trælleholm og Rosnæs vil man kunne lukke indsejlingen til Nakskov Havn i tilfælde af stormflod.

Højvandsporten er en skydeport, der er i garage i et portkammer, når den ikke er i brug. Den kan på skinner føres tværs over indsejlingen, når der er brug for den.

- Det, vi designer efter, er, at der kan sikres til en stormflod i kote + 3,17 meter. Det svaret til de højeste vandstande ved stormfloden i 1872 med tillæg for bølger, oplyste Jacob Philipsen.

Han tilføjede, at der er valgt en høj kote, der kan holde vandet fra Nakskov de næste 100 år, da det vil være dyrt at skulle lave en senere forhøjelse (når klimaforandringer vil give højere vandstande, red.).

Banebrydende projekt

Projektchefen i Rambøll oplyste videre, at højvandsporten i Nakskov bliver banebrydende i Danmark, og at der er hentet erfaring fra tyske sluser, men også Panamakanalen er i samme stil - men bare i en meget større skala.

Med i sikringen af Nakskov mod oversvømmelse er også landanlæg, hvor der arbejdes med terrænregulering eller decideret digebyggeri nærmest parallelt med Strandvej på det store græsareal ved Strandpromenaden i Nakskov.

I alt er der fire forslag til landsikring i spil, og en af de berørte beboere efterlyste en visualisering af projektet, set fra deres huse.

Repræsentanter fra pumpelagene gentog deres frygt for, at baglandet bliver oversvømmet, hvis skydeporten er lukket, og der ikke kan pumpes vand ud i havnen fra Nakskov Indrefjord.

Klimakoordinator Regitze Lassen oplyste, at en teknisk rapport om det er ved at være færdig, og at pumpelavene inviteres til møde, når den er klar.

- Man må godt sige, at det er et godt projekt, forsøgte Tine Vinther Clausen sig.

Beth Søndergaard, der bor i Havnegade i Nakskov, der har været oversvømmet flere gange, kvitterede med et "jo før, jo bedre" og en opfordring til at gå fugerne i den eksisterende højvandsmur efter.

Det inspirerede muligvis Jacob Philipsen fra Rambøll til at sige, at den bedste løsning i Nakskov ville være at hæve kajkanten:

- Men det skulle så være på en så lang strækning - fordi der er så fladt her - at det ville blive uoverskueligt, og man ville få en mur, man ikke kunne kigge over.

Høringsfrist til 27. november

Idéoplægget til "Teknisk anlæg for sikring imod stormflod i Nakskov - Højvandsporten" er i fire ugers offentlig høring med henblik på at indkalde ideer og forslag til den kommende planlægning.

Derefter vil der blive udarbejdet forslag til kommuneplantillæg og lokalplan, der udsendes i otte ugers offentlig høring. Først derefter kan forslagene endeligt vedtages.

Eventuelle ideer og forslag til idéoplægget kan sendes på mail til planerogkort@lolland.dk eller per post til Lolland Kommune, Teknik- og Miljømyndighed, Fruegade 7, 4970 Rødby, senest 27. november.

Idéoplægget til højvandsporten i Nakskov kan downloades som PDF på kommunens hjemmeside her eller ses på kommunens biblioteker.

Planlægningen skal give mulighed for etableringen af en portløsning bestående af en stålport, bundkonstruktion og portkammer samt sidedæmninger, som indsnævrer sejlrendens bredde til 60 meter.

Størstedelen af anlægget, herunder portkammeret, placeres syd for sejlrenden. Planlægningen skal endvidere give mulighed for at etablere diger, terrænreguleringer eller andet, der sikrer, vandet ikke løber bagom porten.

Endelig skal planlægningen omfatte en adgangsvej frem til den sydlige del af anlægget, så det kan vedligeholdes.