De mindste i Lolland Kommune er igen tilbage i dagtilbud og skole, mens de ældste fortsat er i øget risiko for at gå under radaren. Foto: Anders Knudsen/arkivAnders Knudsen/arkiv
Antallet af underretninger om børn er faldet med 43 procent i Lolland Kommune siden nedlukningen 11. marts
Rikke Folm BergRikkeFolm Berg
OffentliggjortSidst opdateret
LOLLAND Alle borgere har pligt til at underrette deres kommune, hvis de er bekymrede for, om et barn er i fare, mens fagpersoner som eksempelvis pædagoger og lærere er underlagt en såkaldt skærpet underretningspligt.
Men siden nedlukningen 11. marts og indtil dagen før den nylige, delvise genåbning af skoler og dagtilbud er antallet af underretninger næsten halveret i Lolland Kommune. I hvert fald hvis man sammenligner med samme periode sidste år.
Ifølge tal fra børne- og ungechef i Lolland Kommune var antallet af registrerede underretninger i perioden 11. marts til og med 14. april i 2020 på 114. I 2019 var den på 199. Det er et fald på 43 procent.
- Der er nok ikke nogen tvivl om, at nedlukningen af samfundet er en stor del af forklaringen på det lavere tal i år, siger børne- og ungechef Lotte Christensen.
Dog gør hun opmærksom på, at påsken i 2020 faldt i opgørelsesperioden, mens den 2019 først faldt i weekenden efter opgørelsesperioden.
Annonce
Hvilke konsekvenser kan det lavere tal få?
- Jeg tror på, at underretningerne bare kommer senere - de fleste i hvert fald, siger Lotte Christensen.
Men betyder det ikke noget, hvor hurtigt - rettidigt - der bliver reageret?
- Jo da, men ingen kan handle på noget, de ikke kan se. Rettidigt handler jo om, at når man ser et problem, skal man handle med det samme, siger hun og tilføjer:
- Vi læner os nu meget op ad dagtilbud og skole, som er gået i gang, og derudover politi, naboer med mere.
Med andre ord, så er der nu den vanlige observans fra pædagoger og lærere overfor de mindste børn, mens de ældre børn i højere grad vil være afhængige af, at også politi og naboer med mere reagerer.
De mindste i Lolland Kommune er igen tilbage i dagtilbud og skole, mens de ældste fortsat er i øget risiko for at gå under radaren. Foto: Anders Knudsen/arkivfotoAnders Knudsen/arkivfoto
Skyldes coronakrisen
Ifølge direktør for Skole og Dagtilbud i Lolland Kommune er der heller ingen tvivl om, at nedgangen i antallet af underretninger for en stor dels vedkommende skyldes coronakrisen og det faktum, at børnene ikke har været i skole og dagtilbud.
- Medarbejderne i vores forskellige tilbud spiller en vigtig rolle i den tidlige indsats og i at opspore børn, der er udfordret, siger direktør Rikke Jensen.
Men hun påpeger ligeledes, at kommunen også modtager underretninger fra andre, for eksempel de praktiserende læger og borgere, der bliver bekymret for andre børns trivsel.
Annonce
- Det har derfor været muligt for andre at underrette løbende, hvis der er noget, man er bekymret over, siger hun.
Hun forestiller sig desuden, at der i takt med at dagtilbud og skoler åbner op igen vil ske en tilbagevenden til det normale mønster.
- Muligvis vil der være et lidt større behov på den korte bane, hvor medarbejderne samler op på de tiltag, der har været i gang inden nedlukningen, siger hun og fastslår:
- Vores modtagelses- og akutteam er klar til at håndtere på de henvendelser, der måtte komme.
De mindste i Lolland Kommune er igen tilbage i dagtilbud og skole, mens de ældste fortsat er i øget risiko for at gå under radaren. Foto: Susanne Kronholm/Ritzau ScanpixSusanne Kronholm/Ritzau Scanpix
Ny undersøgelse
Men noget tyder på, at der måske ikke vil komme så mange henvendelser, som der burde, når det gælder de udsatte børn blandt de ældste elever, som jo stadig modtager fjernundervisning.
En ny undersøgelse fra Danmarks Lærerforening viser nemlig, at mere end halvdelen af lærerne har elever, som ikke deltager i nødundervisningen - og at disse elever i vid udstrækning er elever fra udsatte hjem.
Undersøgelsen blev gennemført i perioden fra 3. april til 8. april.
Den bygger på svar fra i alt 2.035 lærere, som alle har arbejdet med nødundervisning.
Seneste artikler
Ræsede gennem byen: Få km/t fra at miste bil og kørekort
Havørnen er landet i Søholtskoven
Ny minister erklærer valgløfte dødt - men afviser løftebrud
Betjente mødt af spyt og skældsord
Sidste bil har passeret den gamle Storstrømsbro
Mest læste artikler
Kæde åbner største butik i Danmark i Guldborgsundcentret
Hændelse på stor byggeplads: Person kørt på hospitalet
Bo-Hus indgår stort lokalt partnerskab
Spor blokeret på motorvej
Kunde angreb ansatte i supermarked