De mange donationsmodtagere repræsenterer et bredt udsnit af Lollands foreningsliv. Donationerne fordeles via en inddeling af Lolland på fem områder: Nakskov, Maribo, Rødby, Sakskøbing og Nysted. Foto: Flemming KarlsenFlemming Karlsen
BILLEDSERIE: Lollandsfonden donerede 150.000 kroner til lokale ildsjæle
Birgitta AndersenBirgittaAndersen
OffentliggjortSidst opdateret
KNUTHENBORG Onsdag eftermiddag klokken 16.30 var repræsentanter for Lollands foreningsliv kørt til Skovridergården i Knuthenborg.
I år var safariparken valgt som arena for uddelingen af Lollandsfondens årlige donationer, og som sædvanlig var fondens formand Niels Bjerregaard en veloplagt vært - omend arrangementet stod i coronaens skygge.
- Jeg tror aldrig, jeg har oplevet, at vi har været så få til vores donationsmøder. Vi er i dag 34 foreninger til stede. Men vi har måttet begrænse deltagerantallet til en deltager per forening, så vi kan holde os under 50 deltagere, sagde formanden bag sit mundbind.
Han takkede sidste års modtagere for at holde fonden opdateret på de projekter, der har fået støtte.
- Rigtig mange foreninger har lagt billeder op på vores facebookside og også skrevet lidt om deres projekt. Tak for det. Det medvirker til at sætte Lolland på landkortet og udbreder også kendskabet til jeres egen forening ... og endelig også til Lollandsfonden, sagde Bjerregaard.
Annonce
I år blev der uddelt 150.000 kroner. Der er modtaget 78 ansøgninger, og i alt 34 projekter fik støtte.
- Rundt om i de mange foreninger og klubber udføres rigtig meget frivilligt arbejde. Uden det arbejde ville mange foreninger slet ikke kunne fungere. Det frivillige arbejde er kendetegnet ved, at der ikke udbetales nogen løn, så glæden og fornøjelsen ved at kunne gøre en forskel er lønnen i sig selv. Det arbejde vil Lollandsfonden gerne støtte op om med en stor hyldest til "Tordenskjolds soldater", lød det fra formanden.
Traditionen tro blev foreningerne kaldt op en efter en. Men det var med mundbind og uden håndtryk eller krammere, når der skulle tages imod og takkes for donationen.
Men foreningsfolket er efterhånden vant til at gå "hånd-i-hånd" med restriktionerne og få tingene til at fungere. Så de tog mod både donation og corona-udfordring med smilende øjne over masken.
Donationerne skulle hentes med maske på. Foto: Flemming KarlsenFlemming Karlsen
Knuthenborgs elefanter blev modtagere af kulturprisen. Safariparkens direktør Christoffer Knuth modtog på vegne af de langsnablede, der var gået i stald for at få aftensmad. Foto: Flemming KarlsenFlemming Karlsen
Seneste artikler
Freddy fra Lolland var blandt verdens første FN-soldater: 70 år senere hædres han for indsatsen i Gaza
Står til betinget frakendelse: Så hurtigt gik det
Starter ny sæson med et brag: NFH møder Champions League-mestrene
Til salg-skiltet er borte: Nu er der nyt om milliondyr villa
Politiet advarer bedragere: - Vi skal nok få fat i jer!
Mest læste artikler
Ung kvinde kørte i vandet: Mistede herredømmet over bilen
Legendarisk natklub genopstår: Nu vil venner og familie føre den videre
Fløjet til Rigshospitalet: Bil og motorcykel i sammenstød
Skabte uro i lægeklinik
Stort panttyveri fra ø-butik