Strakspåbud efter dødsulykke: - Det skal løses
Dagen efter den tragiske dødsulykke på sukkerfabrikken 7. september blev der flaget på halvt. Privatfoto
Privatfoto
Formand for Dansk Metal Storstrøm mener, at dødsulykken i Nakskov er "meget beklageligt", men han er tryg ved, at medlemmerne arbejder på sukkerfabrikken.
- Det skal løses på en sådan måde, at sikkerheden overholdes. Jeg tænker aldrig, at det har været tiltænkt anderledes, siger Jørgen Stensgaard Madsen.
Sådan siger formand for Dansk Metal Storstrøm, Jørgen Stensgaard Madsen, efter dødsulykken på sukkerfabrikken i Nakskov 7. september, og de to strakspåbud, virksomheden har fået af Arbejdstilsynet.
En 52-årig mand døde, efter en over 6 tons tung metal-snegl ramte ham i brystet, og Arbejdstilsynet har efterfølgende konkluderet, at der ikke var forsvarlige veje til og fra ulykkesstedet, og at sikkerheden omkring arbejdet ikke var i orden.
En ulykke, som formanden mener, er "meget beklagelig."
Godt samarbejde
For Jørgen Stensgaard Madsen har samarbejdet mellem sukkerfabrikken og Dansk Metal altid været godt. Lige nu arbejder arbejdsmiljørepræsentanterne og fagforeningen tæt sammen. Derfor har formanden heller ikke nogen "forventninger om, at vi kommer til at høre om endnu en ulykke."
- Det vil jeg være meget overrasket over, siger Jørgen Stensgaard Madsen.
Er I trygge ved at lade lade jeres medlemmer arbejde på sukkerfabrikken efter påbuddene og ulykken?
- Ja, det er vi. Det var vi også inden ulykken. Jeg er overbevist om, at sukkerfabrikken ikke har tænkt, at de har gjort noget, der vil medføre en ulykke.
Hvad gør i nu?
-Som fagforening er vi i dialog med vores arbejdsmiljørepræsentanterne, og det er vi selvfølgelig ekstra meget nu, siger formand for Dansk Metal Storstrøm, Jørgen Stensgaard Madsen.
Folketidende har kontaktet fabriksdirektør for NORDIC SUGAR A/S Nakskov, Allan Borreskov. Han havde ingen kommentarer til strakspåbuddene.
Læs også: Ulykke på sukkerfabrikken: 52-årig død
Læs også: Efter dødsulykke: Sukkerfabrik får flere påbud
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker