Strikse regler for at skilte i bymidte

Indehaver af Ullas Topline, Ulla Oestberg, vil ikke undvære sit A-skilt uden kamp. Børnene elsker at se på dyrene, fortalte hun, da Folketidende gik gennem gaden med Trine Kristoffersen og Morten Størup. Foto: Jan Knudsen

Mange nye forslag om restriktioner for skiltning i lokalplan.

Offentliggjort Sidst opdateret

NAKSKOV Det nye forslag til lokalplan for Nakskov bymidte har til formål at sikre det særlige kulturmiljø, som bymidten udgør. Derfor fastsætter lokalplanen også regulerende bestemmelser for al skiltning inden for lokalplanområdet.

Udgangspunktet for reguleringen er, at god skiltning har en god informationsværdi.

Skiltningen bør derfor være enkel og klar, så budskabet tydeligt formidles, og fordi Nakskov bymidte er udpeget som kulturmiljø, skal al skiltning godkendes af Lolland Kommune.

Lokalplanen fastsætter ensartede regler for skiltningen.

I bymidten skal skiltning ske i respekt for den enkelte bygnings arkitektur og områdets bymiljø.

Det betyder blandt andet, at skiltningen ikke må dække over bygningsdetaljer, som for eksempel gesimser, inddækninger, sålbænke, overlukninger, overgange i murværket, sokler, friser og facadeudsmykning.

Fritstående, faste skilte og flagstænger med reklameflag samt løse skilte som A-skilte/klapskilte, beachflag og lignende skal placeres på egen grund, og det er ikke muligt ved gågader, strøggader og centrale byrum. Som udgangspunkt giver lokalplanen derfor ikke mulighed for, at der kan opsættes den form for skiltning.

Læs også artiklerne: "Udpeger syv udviklingsarealer" og "Mest plads i 3'eren"