Strømafbrydelse på Lolland: Nu er der nyt

Arkivfoto: Anders Knudsen

Dele af Nakskov var tidligt mandag morgen blevet ramt af en strømafbrydelse.

Offentliggjort Sidst opdateret

Borgerne i dele af Nakskov vågnede mandag morgen op til en strømafbrydelse.

Ifølge elselskabet Cerius' pressevagt drejede det sig om cirka 400-500 el-kunder, der var uden strøm.

Strømmen forsvandt kort før klokken 5, og kort før klokken 6 oplyste pressevagten, at man forventede, at alle har strøm igen i løbet af en times tid.

Det viste sig at holde stik, for klokken 7 havde alle kunder ifølge Cerius' hjemmeside fået strømmen tilbage.

Årsagen til fejlen kendes endnu ikke.