Studenterfejring er på plads

Studenterne kommer klassevis i hestevogn til Axeltorv torsdag i næste uge på forskudte tidspunkter for at danse om statuen, så der bliver ikke så tætpakket som sidste år. Foto: Jan Knudsen

De først studenter på stx, hhx og htx springer ud mandag, og tirsdag følger hf'erne efter.

Offentliggjort Sidst opdateret

NAKSKOV De først studenter på stx, hhx og htx springer ud mandag, og tirsdag følger hf'erne efter.

På Nakskov Gymnasium & HF har man ligesom mange andre måttet tænke anderledes vedrørende afviklingen af dimissionen. I år foregår det i teatersalen klassevis.

Der er lagt en nøje plan for dimissionen fredag 26. juni som følge af coronapandemien. Rækkefølgen for klasserne er: klokken 09.00 2p, klokken 09.30 2q, klokken 10.00 3a, klokken 10.30 3b, klokken 11.00 3c.

Retningslinjerne er, at de pårørende går ind ad dørene ved kantineområdet og sætter sig. Familier kan sidde sammen, ellers skal der være et sæde imellem hver deltager.

Klassen går ind ad døren til venstre for trappen ud mod biblioteket og stiller sig bag muren.

Når musikken spiller, går klassen ned og sætter sig i salen. De tre første rækker er reserveret.

Rektor holder en kort tale og uddeler eventuelle legater. Lærerne sender en hilsen. Klassen stiller sig i alfabetisk orden på scenen. Klassens teamlærer overrækker - med behandsket hånd - eksamenbeviset til hver elev. Rektor siger - uden håndtryk - til lykke til hele klassen - og alle klapper.

Klassen bliver stående et øjeblik til fotografering. Når musikken spiller, går klassen fra scenen og ud ad venstre sidedør. De pårørende forlader teatersalen ad en af de tre sidedøre.

Torsdag 25. juni klokken 10 taler borgmesteren i teatersalen for alle årets studenter, der derefter kører forskudt i hestevogn til Axeltorv - og videre rundt til forældrene.

Dimissionen foregår klassevis fredag 26. juni i teatersalen. Foto: Privat