16 studenter fra 3. C på Maribo Gymnasium fik en meget trist start på dagens festligheder på Maribo Torv, da deres hestevogn for kort tid siden kørte galt på Østervang i Maribo.
Kusken er kørt til behandling på skadestuen for snitsår, da han røg gennem et vindue i et hus, som hestevognen kørte ind i, og heldigvis er ingen af studenterne kommet fysisk til skade. Den ene af hestene, som trak vognen, er dog blevet aflivet af en dyrlæge.
Studenterne blev efter ulykken samlet til en kortvarig krisehjælp på en skole, men valgte senere at deltage i den planlagte fest på Torvet sammen med deres kammerater.
Ulykken skete tilsyneladende, da den ene af de to heste, som trak vognen, begyndte at galoppere. Det fik vognen til at trække skævt, og til sidst kørte gennem en have og ramlede ind i et hus på vejen.
Udover ambulancer og politi blev der også sendt en dyrlæge til stedet. Og dyrlægen skønnede det altså nødvendigt at aflive den ene af hestene.
Ifølge politiets vagtchef er der ikke konstateret fejl eller mangler på hestevognen. Kusken blev heller ikke skønnet påvirket.
Rektor Henning Aggerholm har været i telefonisk kontakt med flere af eleverne fra hestevognen. Han kan fortælle, at alle har det godt. Kørslen fortsætter i bus, for de af eleverne, der har mod på mere.
- Det er op til den enkelte at afgøre, om turen skal fortsætte, siger Henning Aggerholm.
Foreløbig vil han tale med de pågældende elever, når de indfinder sig på Torvet i løbet af eftermiddagen.
Jakob Poulsen og Palle Nevad Frandsen
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde