Sulten tyv blev voldelig
Det var her i Dagli'Brugsen i Holeby, at en butikstyv slog en medarbejder med en sikkerhedssko. Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Mand er dømt for at overfalde ansat i Dagli'Brugsen
HOLEBY 25. april 2020 ved 13.30-tiden gik en i dag 46-årig mand ind i Dagli'Brugsen i Holeby. Her tog han en pakke smørrebrød til 25 kroner og begyndte at spise det.
Det opdagede en medarbejder, som bad ham om at betale for smørrebrødet, men det blev manden vred over. Så vred, at han slog medarbejderen i hovedet, fulgte efter ham op til kassen og slog ham flere gange i hovedet med en sikkerhedssko.
Manden var i øvrigt kommet kørende til supermarkedet, selv om han har fået taget sit kørekort og syv gange tidligere er blevet dømt for at køre i frakendelsestiden.
Nægtede sig skyldig
I retten nægtede han sig skyldig. Men han erkendte, at det var hans bil. Og på baggrund af videoovervågning og forklaringen fra medarbejderen i Dagli'Brugsen blev han også fundet skyldig i overfaldet.
Dommen lød på fire måneders fængsel, ligesom han skal betale en erstatning på knap 5.300 kroner til ham, der blev slået. Den voldelige tyv skal også betale sagens omkostninger.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker