Supermarked får ny købmand: Lars har et særligt forhold til Nakskov
Lars Larsen overtager Rema 1000 i Tømmergade 15. januar. Foto: Rema 1000
Rema 1000
Rema 1000 i Nakskov får ny købmand. Efter mere end seks år takker Claus Sørensen af. Lars Larsen tager over, og han har et "særligt tilhørsforhold" til Nakskov.
Marts 2018 klippede Holger Schou Rasmussen den røde snor over. Den nye Rema 1000-butik i Nakskov var nu en realitet, og de første kunder blev taget imod med langstilkede røde roser og smør til 10 kroner.
Købmanden, der skulle stå med ansvaret for forretningen, var Claus Sørensen, der havde 28 års erfaring fra Fakta-kæden.
Det er nu over seks år siden, og den 15. januar i år takker Claus Sørensen af. Det nye købmandsansigt i forretningen bliver i stedet Lars Larsen.
Det oplyser Rema 1000 i en pressemeddelelse.
Købmandens fokuspunkter
Lars Larsen har været selvstændig købmand i Ølby siden 2023. Sammen med konen Tabita glæder han sig til tilværelsen i Nakskov.
- Jeg ser meget frem til at komme i gang med at drive købmandsforretning i Nakskov. Det er et område, jeg har et særligt tilhørsforhold til. Jeg har nemlig for flere år siden arbejdet i byen, og nu kommer vi altså tilbage og overtager butikken på Tømmergade efter Claus. Sammen med vores team skal vi forsøge at fortsætte hans gode stykke arbejde, ligesom vi skal sætte vores helt eget præg på butikken, siger Lars Larsen i pressemeddelelsen.
I pressemeddelelsen forklarer han også, hvilke planer han har for butikken. Fokus på indkøbsoplevelsen som "en fornøjelse" for kunderne og altid "at have basis på plads" er centralt for den nye købmand.
På grund af købmandsoverdragelsen kommer Rema 1000 i Tømmergade til at holde lukket den 15. januar.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker