En to år gammel sag om ulovlig afbrænding var langt om længe berammet til retten i Nykøbing i går, hvor den også blev domsforhandlet.
Det drejede sig om en sag om gentagen afbrænding af miljøskadeligt affald i den bygning på Vestre Landevej i Maribo, som tidligere har rummet mejeri, UG Bæhnckes remouladefabrik.
Afbrændingerne skete ifølge anklageskriftet i perioden februar til oktober i 2005, og der er gået så langt tid siden afbrændingernem, at det anpartsselskab, der dengang ejede grunden, O.L.S. Ejendomme Aps. i mellemtiden er gået konkurs.
Ejeren af selskabet, Ole Luther sørensen, var personligt tiltalt i anklageskriftet og mødte op og forklarede sig i retten.
Han kunne bekræfte at politiet dengang havde kontaktet ham nogle gange og bedt ham stoppe ulovlige afbrændinger, som hans ansatte foretog på stedet. F
ra Sjælland ringede entreprenøren hjem, og fik afbrændingerne stoppet. Han forklarede, at det var en fejl hans ansatte havde begået, for han havde kun bedt dem om at brænde rent træ af. Han ønskede bestemt ikke at genere naboerne.
Naboerne og flere indblandede myndigheder så dog anderledes på sagen. Beredskabschefen havde flere gange været tilkaldt af naboer for at slukke brande, og havde til sidst bedt kommunen og politiet gribe ind.
En udkommanderet politibetjent fra Jylland havde været tilkaldt på grund af naboklager, og han karakteriserede den sorte røg fra afbrændingen som træls. Han huskede, at der blev brændt både ledninger, plastikspande og kabler af på stedet.
En miljømedarbejder fra dent hendengangne Maribo Kommune havde besigtiget stedet og set både møbler, jern, filmruller og computerudstyr i de store affaldsbunker, der var delvist brændt.
Hun havde sammen med en affaldsekspert i kommunen vurderet, at der fandtes cirka 60 tons forskelligt affald på grunden, og det ville have kostet 60.000 kroner at få det destrueret korrekt hos Refa
Anklager politifuldmægtig Christine Laustsen krævede en bøde på en størrelsesorden af 10.000 kroner. Hvis anpartsselskabet havde eksisteret endnu ville kravet lyde på 60.000 kroner, som var sparet ved ikke at aflevere affaldet korrekt.
Peter Gade
pg@folketidende.dk
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde