Svingelen uden asfalt - tak!

Svingelen er en oase at færdes i. Men de kringlede stisystemer har fået projekteret et vejsystem, hvor en påtænkt asfalteret vej igennem dele af skoven er under udarbejdelse.  
- En" motorvej " gennem skoven hører ikke sammen med børn, gåfolk og andre motionister. Der er veje nok til knallerter rundt om skoven. Motorkørsel hører ikke hjemme i en skov, siger Jørgen "Rassi" Rasmussen. Han er selv en aktiv bruger af skoven og blander sig nu i debatten om de asfalterede belyste stier, der blev lokalplanlagt for tyve år siden.
 
- Meningen med en skov er vel, at folk kan trække sig tilbage og nyde stedets fred og ro. Børn kan lege og fundere lidt over naturen - og en mor eller far skal vel ikke have sit barn i snor grundet knallerttrafik langs tribunestykket i nærheden af Skovridergården, siger Jørgen "Rassi" Rasmussen.
 
Asfalteringen gennem Svingelen bør ifølge ham spares, og asfalten bruges andre steder i byen, hvor vejbanerne er ældede og farlige for cyklister. Han mener at Park og Vej i stedet også kunne bruge kræfter på at fjerne de fire store træer som nu i et par år har ligget væltet ud i moseområdet.




Debatten om de asfalterede kørestier gennem Svingelen i Nakskov fortsætter, men løbet synes at være kørt.

Offentliggjort Sidst opdateret