NAKSKOV Til fods, på cykel og i bil. Menneskestrømmen fredag eftermiddag og aften havde ét mål, og det var ind mod bymidten.
Nakskov Handel og Erhverv havde i samarbejde med Kulturelt Samråd tilrettelagt en aften, der virkede som en magnet på folk fra store dele af Lolland.
Målt efter antallet af glade ansigter så det bestemt også ud til, at de tilstrømmende fik indfriet deres forventninger til en rar aften i Nakskovs gader.
I Nygade og Søndergade havde de handlende stillet boder og kasser med slagtilbud uden for butikkerne, ja selv trailere var fyldt til randen med tilbudsvarer, som hurtigt blev endevendt af tilbudsjægerne.
Men der var også bud til andre sanser end den økonomiske. Musik i mange forskellige genrer flød sammen med folks højlydte snakken, glade gensynsråb og børnestemmer sammen til ét stort lydhav.
Øjnene kunne fornøje sig med at spotte venner og bekendte i vrimlen, synet af omvandrende kulørte tøjbamser i menneskestørrelse, blå balloner og røde tilbudsskilte.
Fadøl, pølser eller mere raffinerede tilbud til smagsløgene var der også tænkt på, ligesom kunstudstilling og museer lokkede med mere åndelig føde.
Aftenen forløb på alle måder roligt, melder politiet, der i aftenens anledning havde sendt en fodpatrulje ud i menneskemylderet i gaderne.
Når der er et godt tilbud på lingeri, gælder det om at slå til.Foto: Per Klaaby
Mette Smidl, Channe Nussbaum og Øyvind Ougaard, tilsammen Trio Klezmer, sang og spillede følelsesladede jidishe lieder.
Foto: Per Klaaby
Ulla Rüth
ur@folketidende.dk
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker